Kære spejdere og forældre 🎄✨
Julen nærmer sig med hastige skridt, og før vi kommer så langt, skal vi i Karl af Riise traditionen tro sælge en masse juletræer til byens borgere! 🌟🎄
Juletræssalget er gruppens vigtigste indtægtskilde og er med til at holde kontingentet nede. Heldigvis er det også en super hyggelig aktivitet, hvor spejdere, forældre og bedsteforældre kan være med. ❤️🎅
Vi ved, at december er en travl måned for alle, men hvis hver spejder/familie kan afsætte nogle timer, kan vi sammen hurtigt dække vagtplanen. 🎯 Du må selvfølgelig gerne tage mere end én vagt, hvis du har tid! 😄
Vi håber, I vil bakke op som altid – tak for jeres fantastiske støtte! 🙏💚
👉 Link til vagtplanen finder du her
Beskrivelse af tjanser:
Alm. Vagt:
- Ca. 2,5 times varighed. Dette fremgår af vagtplanen.
- Hjælpe med at åbne eller lukke ned.
- Spejderen skal have en voksen med (Særregler for trop og klan)
Når der åbnes skal der tændes op i bålfadet, tændes for lys på julehuset, og træerne skal placeres, så kunder kan gå rundt imellem dem.
Når der lukkes skal bålfadet slukkes, lys på julehuset slukkes, og gitteret stilles rundt om alle træer, og der låses af m.m.
- Hjælpe med at finde det helt rigtige træ til kunderne.
- Hjælpe med evt. beskæring og påsætning af fod.
- Hjælpe med at trække træet igennem netmaskinen, hvis kunden ønsker net på (Husk at gøre det før evt. påsætning af fod)
- Måle træet med målepind og afregne med kunde (se prisvejledning længere nede)
- Når der ikke er kunder, kan man med fordel gå og rydde lidt op, så der ser hyggeligt og indbydende ud.
- Skriv gerne ud i de forskellige Sorø-facebookgrupper, at der er åbent. Brug din private profil og tag gerne et billede.
- Lægge krea-ting frem på bordene. At lave krea er gratis for alle, og Sorø Juleby er ansvarlig for det. Spejderne står KUN for at lægge materialer frem. Giv besked til Judson, hvis det mangler noget.
- Vi tilbyder at bringe træer ud efterfølgende mandag eller tirsdag (hvis vagten er besat)
- Se vejledning i hytten
- Kunden skal scanne QR-koden og udfylde Google Form
- Levering koster 60 kroner.
Prisvejledning
Vi sælger vores juletræer på mål. Den øverste grenkrans bukkes forsigtigt op langs toppen. Vi måler der til hvor sidegrenene når til.
Vi foretrækker mobilepay og kortbetaling. Detaljer ift. betaling med Mobile Pay fremgår af skilte på pladsen. Det er også muligt at betale kontant.
Man kan få lagt træer til side, men kun hvis de ER betalt. Bind altid et lille gavemærke på træet og skriv købers navn og beløbet der er betalt, så der ikke opstår tvivl. Følg arbejdsgangen for levering, scan QR-koden og udfyld Google Form.
Kasse ansvarlig:
Denne person skal være fra leder/bestyrelsesgruppen eller en anden betroet person.
Opgaven består i at hjælpe med at åbne og lukke, instruere i hvordan vagten foregår og sørge for at pengekassen kommer med hjem og videre til næste kasseansvarlig i samarbejde med den næste.
Altså behøver man IKKE være til stede hele vagten.
Ved åbning:
- Låge og skur åbnes, koder udleveres efter aftale
- Nisser, skilte og borde/bænke stilles frem, skiltet må gerne stå ude mod Storgade
- Hjælpere instrueres i betaling med hhv. mobilepay, kort og kontant og hvordan vi måler træet Se evt. vejledning i skuret, samt hvordan de evt. beskæres hvis kunderne ønsker dette.
- Træer stilles også frem så der ser åbent ud og der instrueres i at der gerne må pakkes flere træer ud.
- Krea-ting stilles frem
- Der tjekkes op på om der er nok brænde, kakao, kaffe, kopper eller andet som evt. mangler, og hvis du har tid må du gerne hente i Rema (Læg selv ud og lav udlæg i Medlemsservice)
Mangler I brænde så skriv en sms til Casper Judson 42 71 98 85